Hvis du googler sætningen ‘Black Friday’ udfylder søgemaskinen den automatisk med det, den antager, at du ønsker at finde: ‘Black Friday Deals’.
Søgemaskinen omdirigerer dig også automatisk til hjemmesiden Amazon, for at vise dig flere ‘gode’ eller lignende tilbud. Dette har fået os til at tænke – hvilken slags forbrugerdrevet verden lever vi i, når algoritmen ikke kun fylder vores tanker med forbrug, men endda omdirigerer os til det største forbrugssymbol, Amazons website? Og lever vi i en verden drevet af forbrug, eller er der håb om, at tiderne ændrer sig?
c
Black Friday, som vi kender det i dag, startede i 1960’erne i USA. Den sidste weekend i november var starten på julesæsonen, og i håbet om en større forbrugsfest, ville detailhandlere starte ud med en dag med ekstreme rabatter. Udtrykket brugte de, for at symbolisere hvordan butikkerne bevæger sig fra ’rød’ til ’sort’. Underskud blev, og bliver til en vis grad i dag, markeret med rød skrift, mens et overskud skrives med sort skrift. Butikkerne gik altså fra ’red ink til black inck’ og derfor kaldte de denne fredag for ’Black Friday’. I årenes løb har denne praksis spredt sig over hele verden og har tilskyndet hyperforbrug gennem ekstreme rabatter. Interessant nok viser en undersøgelse foretaget af Which?, at kun 1 ud af 20 rabatter er ægte, og at priserne har været de samme eller endnu lavere i andre perioder af året.
c
Tegn på hyperforbrug på Black Friday har været, at websider er blevet lagt ned, og at lange køer af mennesker har samlet sig udenfor butikkerne. I enkelte, ekstreme tilfælde, er det endt med vold og død blandt forbrugerne. Det moralske dilemma ved en så ekstrem forbrugskultur og opførsel, er, om der opfyldes et reelt og nødvendigt behov for nedsatte varer. Eller om forbrugeren køber varen, af den ene grund, at den er på tilbud. Dette dilemma er et af de større kritikpunkter i forbindelse med Black Friday.
c
Overforbrug, især i modeindustrien, er et stort problem. Dette er i stor grad drevet frem af Fast Fashion kulturen. Vi bombarderes konstant med reklamer og kampagner for nyt tøj, for at overbevise os om, at det, vi har liggende i skuffen, ikke længere er moderne. Fast Fashion fokuserer på hyppighed og lave produktionsomkostninger. Denne produktionsform koster uundgåeligt på klimakontoen, bl.a. gennem udledningen af CO2. Farvning af tekstiler med giftige kemikalier forurener vores vand, og et materiale som f.eks. bomuld forbruger ekstreme mængder vand under dyrkningen. Samlet set er effekten ødelæggende for den jord vi bor på.
c
Som en følge af Covid19 pandemien, er det meste af Black Friday salget flyttet online, og hermed opstår der nye udfordringer. Varerne sendes nu, i endnu højere grad, til andre dele af verden, hvilket igen koster på CO2 kontoen gennem transporten. Desuden har flere virksomheder valgt at sænke deres priser i hele november måned. Det skyldes, siger de, at efterspørgslen online ellers vil overvælde producenterne, da retningslinjerne for social afstand skal kunne overholdes på produktionsstederne.
Et fair argument set i lyset af pandemien. Men virkeligheden viser desværre ofte et andet billede. For nylig har Vice rapporteret om forholdene på fabrikker i Sri Lanka, ejet af mærker som f.eks. H&M. Hvis fabriksarbejderne udviste symptomer på Covid19, blev de sendt til fabrikkens sygestue. Her blev de behandlet med håndkøbsmedicin og fik derefter besked på at vende tilbage til arbejdet. Fabrikken blev hurtigt et hotspot for Covid19 tilfælde, hvilket bragte både arbejderne og lokalsamfundet i fare.
c
Black Friday, som vi kender det i dag, startede i 1960’erne i USA. Den sidste weekend i november var starten på julesæsonen, og i håbet om en større forbrugsfest, ville detailhandlere starte ud med en dag med ekstreme rabatter. Udtrykket brugte de, for at symbolisere hvordan butikkerne bevæger sig fra ’rød’ til ’sort’. Underskud blev, og bliver til en vis grad i dag, markeret med rød skrift, mens et overskud skrives med sort skrift. Butikkerne gik altså fra ’red ink til black inck’ og derfor kaldte de denne fredag for ’Black Friday’. I årenes løb har denne praksis spredt sig over hele verden og har tilskyndet hyperforbrug gennem ekstreme rabatter. Interessant nok viser en undersøgelse foretaget af Which?, at kun 1 ud af 20 rabatter er ægte, og at priserne har været de samme eller endnu lavere i andre perioder af året.
c
Tegn på hyperforbrug på Black Friday har været, at websider er blevet lagt ned, og at lange køer af mennesker har samlet sig udenfor butikkerne. I enkelte, ekstreme tilfælde, er det endt med vold og død blandt forbrugerne. Det moralske dilemma ved en så ekstrem forbrugskultur og opførsel, er, om der opfyldes et reelt og nødvendigt behov for nedsatte varer. Eller om forbrugeren køber varen, af den ene grund, at den er på tilbud. Dette dilemma er et af de større kritikpunkter i forbindelse med Black Friday.
c
Overforbrug, især i modeindustrien, er et stort problem. Dette er i stor grad drevet frem af Fast Fashion kulturen. Vi bombarderes konstant med reklamer og kampagner for nyt tøj, for at overbevise os om, at det, vi har liggende i skuffen, ikke længere er moderne. Fast Fashion fokuserer på hyppighed og lave produktionsomkostninger. Denne produktionsform koster uundgåeligt på klimakontoen, bl.a. gennem udledningen af CO2. Farvning af tekstiler med giftige kemikalier forurener vores vand, og et materiale som f.eks. bomuld forbruger ekstreme mængder vand under dyrkningen. Samlet set er effekten ødelæggende for den jord vi bor på.
c
Som en følge af Covid19 pandemien, er det meste af Black Friday salget flyttet online, og hermed opstår der nye udfordringer. Varerne sendes nu, i endnu højere grad, til andre dele af verden, hvilket igen koster på CO2 kontoen gennem transporten. Desuden har flere virksomheder valgt at sænke deres priser i hele november måned. Det skyldes, siger de, at efterspørgslen online ellers vil overvælde producenterne, da retningslinjerne for social afstand skal kunne overholdes på produktionsstederne.
Et fair argument set i lyset af pandemien. Men virkeligheden viser desværre ofte et andet billede. For nylig har Vice rapporteret om forholdene på fabrikker i Sri Lanka, ejet af mærker som f.eks. H&M. Hvis fabriksarbejderne udviste symptomer på Covid19, blev de sendt til fabrikkens sygestue. Her blev de behandlet med håndkøbsmedicin og fik derefter besked på at vende tilbage til arbejdet. Fabrikken blev hurtigt et hotspot for Covid19 tilfælde, hvilket bragte både arbejderne og lokalsamfundet i fare.
Sagen med Sri Lanka åbner op for et andet moralsk dilemma: hvem er i sidste ende skyld i de negative konsekvenser af Black Friday? Er det producenterne eller forbrugeren?
Flere producenter vælger at tage ansvar ved ikke at sænke deres priser – eller helt at lukke deres butikker på Black Friday. Forbrugerne kan også selv sende en stærk besked til producenterne, ved ikke at deltage aktivt i salget på Black Friday. Her opfordrer flere civilsamfundsorganisationer også til at boykotte unødvendigt forbrug i form af online aktivisme eller organisering af protester. Dog er et kritikpunkt her, at ansvaret lægges over på forbrugeren, og kan være med til at stigmatisere dem, der ikke har råd til at købe varerne til fuld pris.
Et vigtigt spørgsmål er dog, om de producenter, der deltager i Black Friday, bruger dagen til at komme af med deres overskudslager til en billigere pris. Eller, om de i stedet producerer mere i håbet om en højere fortjeneste. Det er nok desværre sidstnævnte, der ligger tættest på virkeligheden.
Derfor skal både forbrugere og producenter tage et fælles ansvar for at ændre status quo.
c
Heldigvis ser vi en tendens til, at tingene så småt begynder at ændre sig. Og det håber vi også! Forbrugere er mere end nogensinde opmærksomme på deres eget forbrug og de konsekvenser, det har. Sociale bevægelser, som Slow Fashion ogup-cycling og re-use initiativer, er med til at ændre forbrugernes adfærd. Især yngre forbrugere stiller krav til branchen og afviser den nuværende forbrugerkultur.
c
Nu er det tid for den samlede branche til at følge med.
Et vigtigt spørgsmål er dog, om de producenter, der deltager i Black Friday, bruger dagen til at komme af med deres overskudslager til en billigere pris. Eller, om de i stedet producerer mere i håbet om en højere fortjeneste. Det er nok desværre sidstnævnte, der ligger tættest på virkeligheden.
Derfor skal både forbrugere og producenter tage et fælles ansvar for at ændre status quo.
c
Heldigvis ser vi en tendens til, at tingene så småt begynder at ændre sig. Og det håber vi også! Forbrugere er mere end nogensinde opmærksomme på deres eget forbrug og de konsekvenser, det har. Sociale bevægelser, som Slow Fashion ogup-cycling og re-use initiativer, er med til at ændre forbrugernes adfærd. Især yngre forbrugere stiller krav til branchen og afviser den nuværende forbrugerkultur.
c
Nu er det tid for den samlede branche til at følge med.
Af Orsolya Albert
