Samfund Arkiv - Designere uden Grænser

Hvorfor skal unge stadig kun ses, men ikke høres?

Maria — Mon, 25 Oct 2021 11:46:09 +0000

Blogindlæg af

Nina Olsson

Gør vi som voksne og lærere nok for at styrke de unge, som vi så fint kalder for vores ‘fremtid’? Og giver vi dem mulighed for at være og blive selvstændige tænkere?

Har de yngre generationer adgang til de rigtige værktøjer til at håndtere en usikker fremtid? Og vigtigst af alt, er vi gode nok til at engagere unge i at forme deres egen?

Lytter vi virkelig til dem, altså sådan rigtigt lytter?

Det er nogle spørgsmål, vi stiller os selv hver dag hos Designere Uden Grænser Danmark, fordi vi gerne vil gøre mere for de unge og for vores planet.

Unicef Danmark og analyseinstituttet Kantar Gallup lavede i november sidste år en undersøgelse blandt danske elever i klasse 6-10. Undersøgelsen handlede om unges kendskab til klima og corona og udkom i forbindelse med Børnenes Dag d. 20. november. På denne dag fejrer FNs børneorganisation hvert år Børnekonventionen, der blev vedtaget i 1989. I Børnekonventionen fremhæves en af de vigtigste rettigheder som børns ret til at udtrykke deres mening og respekteres herfor. En ret som mange børn og unge mener, at der skal være mere fokus på i fremtiden, hvis vi skal have noget håb om at vinde klimakampen. Det er trods alt de unge, der kommer til at arve klimakrisen, og derfor skal de høres.

”"Vi taler altid om, at børnene er vores fremtid, men de er jo også vores nutid. Så hvis ikke vi sammen lytter til, hvad de siger nu, involverer dem og gør alvor af det, så sætter vi også deres fremtid på spil," siger Karen Hækkerup, der er generalsekretær i Unicef Danmark.

Og som de unge fremhævede, så kan vi jo, når vi virkelig vil! Noget, som kampen mod corona var en indikation på. Vi kan hver især og i fællesskab ændre vores adfærd, når det er nødvendigt. Og det giver midt i frustrationen et lille håb for klimakampen.

Youth4Climate – topmøde for unge i Milano

Den 28.-30. september i år blev det første “Youth4Climate” ungdomsmøde afholdt i Milano som en optakt til FN’s klimatopmøde, COP26. COP26, som finder sted i Glasgow fra den 31. oktober til 12. november, er uden tvivl et af de vigtigste klimatopmøder nogensinde, når vi ser på de massive udfordringer, som verden står overfor.
Til mødet var 400 unge klima ledere fra hele verden inviteret for at brainstorme løsninger inden for fire centrale temaområder; Youth Driving Ambition; Sustainable Recovery; Non-State Actors’ Engagement og Climate-Conscious Society.

Foto af: Democracy Now.

De unge åbnede konferencen med et opråb til verdens ledere om at arbejde hårdere for at sikre en meningsfuld deltagelse af unge i fremtidige klimaforhandlinger. Det vil give unge repræsentanter fra hele verden chancen for at udtrykke deres erfaringer og ideer og få en reel indflydelse på den internationale klimapolitik. Nogle af de ledende unge miljøaktivister og talere som ugandaner Vanessa Nakate, 24, og svenske Greta Thunberg, 19, reflekterede over, hvordan vi kan arbejde for og sammen i kampen mod klimakrisen. Men de lagde også begge vægt på den globale uretfærdighed, som klimakrisen taler ind i og og er med til at forværre. Det er de lande, hvor folk i forvejen har meget lidt, og som bor i lande med lav CO2 udledning, som rammes hårdest af klimaforandringerne.

For eksempel er Uganda, hvor Vanessa Nakate bor, hårdt ramt. Voldsom tørke drevet af klimaforandringer har ført til flere års fejlslagen høst i et land, hvor mange lever af at dyrke jorden og holde kvæg. Det har betydet mangel på mad, sult og voksende fattigdom Og det selvom Uganda kun har udledt en forsvindende lille del af de drivhusgasser, der reelt fører til klimaforandringerne.

Statistisk set er befolkningerne, der lever på det afrikanske kontinent, kun ansvarlig for 4% af den globale emission. Alligevel mister mange livet, mens flere mister deres levebrød pga. voldsomme og altødelæggende klimaforandringer.

Faktum er også, at den globale CO2 udledning, ifølge FN, står til at stige med 16% inden 2030. En skræmmende udvikling, når vi egentlig er nødt til at halvere udledningen for at stoppe den globale opvarmning ved 1.5℃. Kommer den globale opvarmning op over de 1.5℃ vil ekstremt vejr blive mere almindeligt og føre til uoprettelige skader på vores økosystem og gøre store dele af vores planet ubeboelige.

Greta Thunberg var ikke bange for at kalde verdens ledere ud i sin tale:

”“Build back better. Blah, blah, blah. Green economy. Blah blah blah. Net zero by 2050. Blah, blah, blah. This is all we hear from our so-called leaders. Words that sound great but so far have not led to action. Our hopes and ambitions drown in their empty promises.”

Foto af Emanuele Cremaschi/Getty Images

For Thunberg og de andre unge, som deltog i Youth4Climate, er løfterne fra verdens ledere hule ord. Og ifølge Thunberg vil det kommende internationale klimatopmøde COP26 næppe føre til store forandringer. De har derfor også svært ved at se, hvordan de forslag, de var blevet bedt om at formulere til Youth4Climate ungdomsmødet reelt får nogen betydning:

”“They invite cherry-picked young people to meetings like this to pretend that they listen to us. But they clearly don’t listen to us. Our emissions are still rising. The science doesn’t lie.”

Ugandaner Rose Kobusinge, som har en kandidatgrad i miljøforandringer og ledelse fra University of Oxford, understreger, at COP26 mødet i Glasgow skal resultere i konkrete handlinger. Ellers kan vi ikke længere tro på, at kampen mod klimaforandringer på nogen måde er reel. Hun synes også, at de unge ledere skal inviteres som deltagere til topmødet – ikke bare for at sende en besked eller forslag:

”“Let it not stop from negotiations in Glasgow. If it stops, then I guess COP won’t be necessary any more because what is it? Just coming and discussing and go back to your countries?”

Og hvad sker der i Danmark?

Den samme tendens ser vi i Danmark. Hvor er de unge stemmer i de debatter, der virkelig gælder?

Den 24. august inviterede Mette Frederiksen og Danmarks regering 500 mennesker til en konference, som handlede om, hvordan Danmark skal udvikles i fremtiden.

Mette Frederiksen nævnte tre vigtige udfordringer for Danmark, som er: mangel på arbejdskraft, klimaet og tilliden til velfærdssamfundet. Hun fremhævede også, at der er 45.000 unge i alderen 15-24 år som hverken har en uddannelse eller et arbejde efter folkeskolen. Og at der skal gøres noget for at inddrage unge i deres samfund.

Alma Tynell, forkvinde for de Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og repræsentant for Danmarks 80.000 gymnasieelever, var en af de inviterede. På twitter kritiserede hun mødet for at glemme de unge, selvom det er deres fremtid, det handler om:

”»Jeg var inviteret til konference om Danmarks fremtid, hvor der nærmest ingen unge var til stede om fremtidens Danmark. Det kan jeg ikke forstå, når det netop er os, der udgør Danmarks fremtid,«

Det er bekymrende, at der globalt og i Danmark er fokus på de fine ord, frem for handling og reel forandring. Og at unge inviteres som kransekagefigurer til topmøder. Unge skal ikke kun inviteres og “inddrages”, de skal være med til at bestemme vejen frem. Ikke bruges til at greenwashe debatten om den grønne omstilling.
Heldigvis ser det ud til, at flere og flere unge gennem netværk og ungdomsfællesskaber netop tager sagen i egen hånd, og fortsætter med at tale højt.

Så tak til jer!

Foto credits – header og blogpost billede: Photo: Nicolò Campo/LightRocket via Getty Image

Indlægget Hvorfor skal unge stadig kun ses, men ikke høres? blev først udgivet på Designere uden Grænser.

Tipping points, klima rapport og modeuge i København

Maria — Fri, 13 Aug 2021 08:38:03 +0000

Blogindlæg af

Nina Olsson &
Maria Liv Claudi

Den 29. juli havde vi officielt opbrugt klodens ressourcer for i år. Samtidig ser vi verden over store naturkatastrofer udspille sig for øjnene af os.

FN’s klimapanels IPCC Rapport blev i denne uge dyster læsning for os allesammen. Den slår endegyldigt fast, at det er os selv, der skaber de klimaforandringer, som vi oplever. Og den sætter en tyk streg under den direkte sammenhæng mellem verdens CO2-udslip og temperaturstigninger.

Rapporten fokuserer på ændringerne i det fysiske klima, tilpasnings- og reduktionsmuligheder og giver et meget tydeligt billede af, at hvis vi fortsætter i samme bane, vil jorden være 1,5°C varmere om blot 20 år. Det er inden, de fleste af os selv når at stifte familie eller går på pension og en ’code red’ for menneskeheden.

Vi er kommet tæt på det, rapporten kalder ’tipping points’, hvor vi ikke længere kan forudsige de dramatiske konsekvenser af klimaforandringerne. Den vej, vi er på vej nedad, er snart så stejl, at bremserne ikke længere kan tage farten af bilen. Klimaet løber løbsk. Nogle forskere mener, at bremserne vil svigte ved en temperaturstigning på 1,5 °C, andre, at det er ved en 2 °C stigning. Sandheden er, at vi ikke ved det.

Vi ved imidlertid allerede i dag, at klimaforandringerne vil betyde mere ekstremt vejr, oversvømmelser, tørke og skovbrande. Forskere fra Københavns Universitet peger blandt andet på, at den eksisterende tørke i Sydamerika langsomt er ved at udtørre Amazonas – i klimadebatten ofte kaldt verdens lunge.
Mens træerne i Amazonas får sværere ved at trække vejret, ved vi, at vandstanden i verdenshavene stiger. Ved hjælp af data fra IPCC rapporten, har NASA udviklet et værktøj, som kan forudse, hvor meget klimaforandringerne vil få havene til at stige med den nuværende globale klimaindsats. Den amerikanske NGO, Climate Central, som blandt andet er støttet af NASA, har udarbejdet et interaktivt kort, som viser, at om bare 9 år (2030) vil store dele af London og Amsterdam være oversvømmede. Også dele af København vil blive sat under vand. Det er også farvel til Rømø og Ribe.

Kort, der viser, hvor havet vil have ædt land i 2030 pga klimaforandringer.

Kortene viser henholdsvis København, sønderjylland, Amsterdam, Haag, Rotterdam og London

Kollaps af golfstrømmen

Vi ved også allerede nu, at klimaforandringerne betyder svagere havstrømme. I sidste ende kan det ifølge Steffen Olsen, Oceanograf ved DMI føre til et kollaps af golfstrømmen (sciencereport.dk).
Et kollaps der vil ændre hele havets natur og som ifølge Katherine Richardson, leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet vil medføre, at havet vil optage stadig mindre CO2. Altså mere brændstof og fart på den bil, der allerede kører alt for stærkt.

Alligevel mener klimaminister Dan Jørgensen (S), ikke, at Danmark skal øge sine ambitioner på klimaområdet. Det baserer han på den klimalov, som Danmark har vedtaget, hvor vi har bundet os til at reducere drivhusgasudslippet med 70 procent i 2030.
Samtidig peger han på, at et flertal i Folketinget har vedtaget stop for olieudvinding i Danmark, og at der er indgået en aftale om etablering af verdens første energiø.

En holdning der kritiseres af både Klimarådet og 14 danske NGOer. De mener ganske enkelt, at Danmark, baseret på nuværende initiativer, ikke vil kunne nå at reducere drivhusgasudslippet med 70 procent i 2030 – hvor oversvømmelserne ifølge Climate Central rammer blandt andet København, Ribe, Rømø, London, Amsterdam og Rotterdam.

Klimaministeren tilføjer, at Danmarks indflydelse på klimaforandringerne alligevel vil være forsvindende lille.
Han udtaler i Altinget:

””Selv hvis Danmark lukkede helt ned, ville det formentlig ikke kunne mærkes på klimaet globalt”

Det er en voldsom ansvarsfrasigelse at sige, at vores handlinger ikke har nogen betydning, blot fordi vi er et lille land med få indbyggere. For vi må formode, at hans konklusion er baseret på Danmarks størrelse og indbyggertal. Ifølge WWF er danskerne storforbrugere af mad, tøj, elektronik, benzin og andre forbrugsgoder, hvilket placerer os på en fjerdeplads over verdens mest storforbrugende lande. Hvis alle forbrugere var som danske forbrugere, skulle vi bruge 4 jordkloder for at kunne producere ressourcer nok.

Som dansk NGO, der arbejder med genanvendelse af den enorme overproduktion af tøj, har vi et godt råd til klimaminister Dan Jørgensen. Læg turen forbi den danske modeuge i København. Det vil give et godt indblik i, hvordan højt forbrug og modetendenser er med til at holde danskerne på en pæn placering i verdens top-ti over storforbrugende nationer.

Miljømærkning Danmark skriver, at, tøj og tekstiler udgør den fjerdestørste miljøbelastning i Europa (de tre øverste på listen er bolig, transport og fødevarer.) Produktionen af tøj, kræver et stort forbrug af energi, vand, kemikalier og sprøjtemidler.

F.eks. bruger vi 1.400 liter vand til at producere én enkelt T-shirt. Og ved produktion af ét kilo tekstil, bliver der udledt omkring 15 kg CO2.

Samtidig bliver 677 tons nyt tøj smidt ud hvert år i Danmark alene!

Organisationen for modeugen har implementeret en bæredygtighedshandlingsplan for 2020-2022, designet til at styrke begivenhedens bæredygtighedsprofil og få industrien til at fremskynde sin indsats. Blandt andet ved at promovere og fremvise flere bæredygtige brands. Hatten af for det, men hvis vi kigger på IPCC rapporten, så går det for langsomt på alle områder, også indenfor modebranchen.

Vi erkender, at omstillingen kan være både svær og kringlet. At producenterne i stor udstrækning blot producerer det, som forbrugerne efterspørger. Men FNs miljørapport viser, at tiden er løbet fra undskyldningerne. Det er nu. Både for producenter og for forbrugere.

Om os:

En vigtig del af vores arbejde som frivillig forening er at finde en brugbar anvendelse på overskudstøj. Det gør vi gennem samarbejde med danske designere, som donerer deres overskudstøj til foreningen. Vi sælger tøjet videre i Cape Town (transport per skib, som er det mest CO2 skånsomme), for at rejse midler til udsatte unge i Sydafrika. På den måde kan vi, sammen med modevirksomheder, skabe et system, hvor tøjet ikke er “spild”, men får fornyet formål, livstid og værdier, der styrker udsatte mennesker. Vi er stolte af vores initiativ og af de designere, der har valgt at gøre noget i samarbejde med os.

Samtidig ved vi, at vi skal finde og designe nye løsninger, der fremmer ansvarligt forbrug og produktion og stopper tøjspild.

Indlægget Tipping points, klima rapport og modeuge i København blev først udgivet på Designere uden Grænser.

Den moderne designer står ved en skillevej

Sari Guci — Mon, 08 Mar 2021 03:06:31 +0000

**Den 8. Marts er officielt Kvindernes Internationale Kampdag, og i år er temaet Choose to Challenge.**

Så hvad giver bedre mening end at præsentere en sej, dansk kvinde, som netop har valgt at udfordre tekstil- og modebranchen, som vi kender den. Og med det formål at kæmpe for en bedre og mere ansvarlig branche.

Det gør hun blandt andet ved at arbejde fokuseret med at upcycle kasserede tekstiler, for at give dem nyt liv og ny værdi.

Mød Emma Hjortdal, bestyrelsesmedlem hos Designere uden Grænser, og designer hos det danske brand Wair.

Om Emma:

Emma Hjortdal, 26 år, bor i København NV.
Er uddannet fra Kea 2019 i Design og Business – Sustainable Fashion.
Er vokset op i henholdsvis Tanzania, Danmark og Uganda.

”Det er både sjovt og udfordrende at udvikle produkter ud fra kasserede tekstiler. At vide, hvilket materiale, der skal anvendes til et nyt produkt, synes jeg kun gør processen sjovere. Igennem processen prøver jeg at se, hvilke muligheder, der er, og hvordan man kan genskabe og manipulere tekstilerne, så de får et nyt liv.

Hvad ligger der bag din motivation som DUG bestyrelsesmedlem?

Jeg har tilbragt en del af min barndom og ungdom i Østafrika, hvor min far arbejdede med civilsamfundsudvikling. Jeg har således fået en både personlig indsigt i ulandsforhold og efterfølgende uddannet mig indenfor relevante problematikker relateret til design og udvikling.
Det er grunden til min motivation, og den måde hvorpå jeg kan bidrage med viden og yde en indsats i DUG.
Jeg mødte Maria (stifter af DUG) på min uddannelse, hvor vi blev undervist i foreningsarbejde og socialøkonomiske virksomheder.

Her fortalte Maria om foreningens arbejde. Det blev hurtigt til et praktikforløb hos DUG, hvor jeg med en medstuderende, Tove Wendt, og en sydafrikansk designer, Ditiro Mashigo, udviklede upcyclede produkter, som kunne produceres gennem vores projektarbejde i Sydafrika.
Herefter blev jeg en del af bestyrelsen og har tilbragt en del tid på et tekstil projekt i Sydafrika, som vi desværre måtte udsætte grundet Covid-19.

Fotograf Anja Poulsen.
Model: Yasmin Loebner.

Med denne tids udfordringer i Sydafrika, har jeg bidraget med en syguide til at lave mundbind for de lokale. Guiden er blevet brugt flittigt af vores partner i Sydafrika. Det har været et vigtigt projekt, da vi har kunnet være med til at beskytte de mest udsatte mennesker i lokalområdet, når de har stået i kø til at få gratis mad.

Du er designer og medejer af Wair. Hvad er jeres vision som brand?

Hos Wair har vi fokus på genanvendelse af kasserede tekstiler. Vi har en mission om at komme al tekstilaffald i modebranchen til livs, og derfor er upcycling højt på dagsordenen.
I min rolle som designer udvikler jeg sko, tøj og andre produkter fra kasserede tekstiler.
Vi designer vores produkter ud fra de tekstiler vi har til rådighed og ikke ud fra hvilke produkter, vi ønsker at producere. Processen er derfor lidt omvendt af, hvordan man normalt designer.

Som medejer har man dog også et stort ansvar for virksomheden, og derfor dykker jeg også ofte ned i andre arbejdsopgaver.

I Wair har vi også stiftet en forening, som hedder Re:Wair. Vores mål er at undervise unge i genanvendelse og at danne et netværk for andre, der deler vores vision. Her kommer jeg også til at have en del projekter i den nærmeste fremtid, da jeg også har et ønske om at give min viden videre.

Der skal dog ikke lægges skjul på, at arbejdet som iværksætter er hårdt og udfordrende, især i starten, og derfor har jeg også et deltidsarbejde i Simple Feast. Det er vigtigt for mig at være på en arbejdsplads, som har de samme værdier og holdninger til miljø og bæredygtighed, som jeg selv har, hvorfor jeg også er super glad for at være hos dem.

”For at være mere præcis bliver omkring 87% af det samlede tekstilforbrug forbrændt eller kasseret på globalt plan efter brug, og mindre end 1 % af vores tekstiler bliver genanvendt på verdensplan.

Hvorfor har du, som designer, valgt at arbejde med overskudsmaterialer?

Under min uddannelse gik det ret hurtigt op for mig, at modeindustrien var en stor miljøbelastning, og at der var store mængder overskudsmaterialer, der blev kasseret og brændt.
For at være mere præcis bliver omkring 87% af det samlede tekstilforbrug forbrændt eller kasseret på globalt plan efter brug, og mindre end 1 % af vores tekstiler bliver genanvendt på verdensplan.

Mange af mine projekter på uddannelsen omhandlede genanvendelse, og jeg fandt det virkelig spændende at arbejde med at tage udgangspunkt i materialet.

I mit bachelorprojekt valgte jeg at arbejde med kasserede tekstiler fra Region Hovedstaden. Her er der et omfang på ca. 1300 tons tekstiler, der går til spilde årligt, hvoraf meget af det ikke fejler noget. Jeg prøvede at udvikle et nyt materiale, men fandt også hurtigt ud af, at materialet er stærkest i sin oprindelige form.
Men her gik det virkelig op for mig, hvor mange tekstiler der bliver kasseret og er tilgængelige.

Hos DUG modtager vi donationer fra danske designere, i form af samples og gamle kollektioner. Herefter sender vi det til Sydafrika, hvor vi sælger det og bruger pengene på projekter og uddannelse. Når vi tager imod kollektionerne og samples, er vi med til at bekæmpe tøjspild. På denne måde får tøjet en længere levetid, og en højere værdi, da det støtter vores projekter for udsatte unge i Sydafrika.
Derudover, har vores partner i Sydafrika også brugt overskudstøjet til at lave masker under Covid19 pandemien, og dermed beskytte det lokale samfund. Det giver da virkelig god mening at bruge de tekstiler vi allerede har til rådighed til sådan et formål!

Men der er virkelig mange forskellige måder at genanvende materialer på. I modebranchen taler vi oftest om recycling, upcycling og downcycling. Recycling omfatter, at tekstilerne bliver genanvendt enten ved upcycling eller downcycling. Ved upcycling udvikles et nyt produkt med den samme eller en højere værdi, end det havde før. Det er denne tilgang, vi gør brug af i Wair. Downcycling betyder det modsatte, at materialet bliver brugt til et produkt, der har mindre værdi – f.eks. til ‘fyld’ i bilsæder.

Hvad betyder arbejdet med eksisterende tekstiler for din kreative proces?

Det er både sjovt og udfordrende at udvikle produkter ud fra allerede eksisterende og kasserede tekstiler. At vide, hvilket materiale, der skal anvendes til et nyt produkt, synes jeg kun gør processen sjovere. Igennem processen prøver jeg at se, hvilke muligheder der er – hvordan man kan genskabe og manipulere tekstilerne, så de får et nyt liv.

Vi har senest udviklet to nye sko af tekstiler fra vores samarbejdspartnere ELIS og Europcar – som vi forhåbentlig snart får prototyper på. Men i starten af sådan en proces, er det vigtigt for os at vide, hvilke materialer vi har til rådighed, både mængden og farverne. Vores produkt skal være skalerbart og vi skal også tænke på ‘end of life’. Dvs., hvad gør vi, når forbrugeren ikke kan eller vil bruge produktet længere. Hos Wair har vi f.eks. udviklet skoen, så den nemt kan skilles ad efter brug og delene kan genanvendes.
Da vores sko ikke bliver lavet som i en normal produktion, skal tekstilerne også først testes, for at se om det overhovedet er muligt at bruge dem. Derfor er vi også meget spændte på at modtage vores prototyper (fingers crossed).

I produktionen af vores sko har vi jo ofte rester af tekstiler til overs. Vi prøver hele tiden at finde nye måder at bruge vores eget tekstilaffald til nye produkter, så vi kan undgå spild. Min med-designer, Linda, har for kort tid siden udviklet en taske fra lommerne på et par arbejdsbukser, hvor resten af materialet har været brugt til vores hvide sneakers. Det er altid sjovt at finde frem til, hvad vi kan lave ud af vores restmaterialer fra produktionen.

I øjeblikket sidder jeg og udvikler nogle produkter fra hvide tekstiler, som vi har fået fra vores samarbejdspartner ELIS. Tekstilerne er blandt andet duge, viskestykker, sengetøj og servietter. Jeg har haft nogle dage, hvor jeg simpelthen har set mig blind på de hvide tekstiler, og har været nødt til at farvelægge prototyperne og mine skitser i photoshop, for at se, hvilke muligheder der er. Derudover, har jeg mange krav til designet, da vi jo ikke har lyst til at skulle designe et produkt, der kasseres kort tid efter det er købt.

Derfor er vores krav til produktet blandt andet, at det skal være et basisprodukt, som ikke går af mode.

Det kan godt virke uoverskueligt som forbruger, hvis man gerne vil tage ansvar og samtidig købe sko og tøj.
Hvad er dine råd som designer, hvis vi skal ud og købe nyt? Hvad skal vi kigge efter hos et brand?

Som udgangspunkt siger jeg altid ‘brug det du allerede har i din garderobe’, og dernæst køb genbrug. Hvilket også kan være at bytte tøj indbyrdes med fx. dine venner. Ved at bytte tøj, kan man nemt og gratis, få følelsen af, at man har fået en ny garderobe.

Men hvis man skal købe nyt tøj, så køb noget af god kvalitet fremfor noget der er billigt. Det er blevet bevist, at vi, som forbrugere, passer bedre på det tøj, vi har betalt mere for. Jeg overvejer ofte selv købet i en uges tid, og hvis jeg stadigvæk tænker på produktet efter en uge, så er det fordi, jeg virkelig gerne vil have det og mangler det. Men oftest så er det ikke tilfældet.

Som forbruger kan jeg godt forstå, at det er svært at finde frem til, hvilke produkter der er allermest bæredygtige. Der findes økologisk producerede materialer, en masse certificeringer og mange fancy ord, man som forbruger slet ikke forstår betydningen af. Der er mange aspekter af, hvad bæredygtighed egentlig er, som f.eks. relaterer sig til pesticider, vandforbrug og materialets egenskaber. Og så er der den sociale ansvarlighed under produktionen, dvs. hvilke forhold har de mennesker, der producerer tøjet.

Men hvis vi f.eks. kigger på miljø og vandforbrug, så er vandforbruget ved produktionen af én enkelt bomulds t-shirt er ca. 2700 liter vand, hvilket svarer til hvad en gennemsnitlig dansker bruger af vand på 23 dage. Og dette er inklusiv alt vandforbrug, som f.eks ved opvask, toiletskyld, tøjvask, osv. Det er i mine ører helt vildt og noget alle burde vide! Generelt synes jeg, vi skal starte på at gøre hinanden mere opmærksomme på de her problematikker.

Ved økologisk bomuld bliver der brugt større mængder vand ved fremstilling frem for konventionelt bomuld, men samtidig er pesticider og kemikalier med til at skade både fabriksarbejdere, naturen og vores grundvand.

Certificeringer kan også være misvisende – f.eks. er der mange, der tror, at Oeko-Tex er økologisk. Men Oeko-Tex betyder blot, at der er et begrænset antal kemikalier i tøjet, når du køber produktet. Kemikalierne er altså delvist ‘vasket ud’ for at beskytte dig som forbruger, det er derfor ikke sikkert, at der er tænkt på fabriksarbejderen eller miljøet i processen.

Som designer tænker jeg bæredygtighed ind i alle dele af processen. Jeg går op i, hvordan mine produkter påvirker vores omgivelser og hvordan vi kan formindske vores miljøaftryk. Jeg bruger samme tankegang, når jeg selv køber tøj. Tøjet skal gøre mig glad og være komfortabelt, så det holder længere i min garderobe.
Derudover er man som forbruger også nødt til at kigge på virksomheden.
Der er mange måder, en virksomhed kan arbejde med bæredygtighed på. Jeg kigger ofte på, om de arbejder ud fra cirkulær økonomi, hvor det er tænkt ind, at man skal kunne adskille og genbruge produktet igen efter brug. Det er også en god strategi, hvis de f.eks. producerer efter ‘made to order’, hvor der kun produceres det, kunden bestiller.

Alt i alt er mit bedste råd at købe mindre, men bedre! Her er bedre tøj i, mine øjne, det tøj der vil overleve længst tid i din garderobe. Og her snakker vi flere år, gerne for evigt. Og selvfølgelig også genbrug!

Så hvordan ser fremtiden ud? Burde branchen helt stoppe produktionen af nye materialer?

Ja, det er jo et stort og svært spørgsmål. Jeg ville da ønske, at jeg kunne få et smugkig ind i fremtiden og se, at modebranchen klarer sig bedre i forhold til bæredygtighed.

I princippet burde der jo ikke blive produceret nyt, men vi har jo også en forbruger trang, som vi ikke kan komme udenom. Vi skal derfor i stedet blive mere opmærksomme på problemerne både som designere, forretningsindehavere og forbrugere.

Umiddelbart tænker jeg, at der over de næste par år, vil komme mere bæredygtighed på agendaen.

Modebranchen vil blive tvunget til at tage mere ansvar for produktion og miljøaftryk. Blandt andet pga. den nye lov om, at vi fra januar 2022 skal sortere tekstiler separat i Danmark, hvilket er gældende for hele EU i 2025.

Derudover, tror jeg, at der kommer flere alternative måder at forbruge på gennem f.eks. udlejningskoncepter og byttemarkeder, hvor private forbrugere kan købe og sælge brugt. Jeg tror også på, at der kommer til at opstå nye innovative materialer og produkter, hvorpå der tænkes genanvendelse ind i processen.

Men det er jo ikke til at vide, men jeg håber inderligt, at modeindustrien og fast fashion brands får øjnene mere op for bæredygtighed og det store ansvar, vi står med. Jeg vil i hvert fald blive ved med at kæmpe for at skabe bæredygtige produkter, og være bevidst om det aftryk, vi sætter.

Har du nogle gode råd til os? Eller forslag til litteratur eller podcasts?

Vi søger jo altid nye medlemmer i DUG. Det koster kun 150 kroner om året at være medlem og støtte op om de unge i Sydafrika. Jeg synes selv, at det er en vigtig sag og vores projekter gør en stor forskel for de lokale. Du kan læse mere her.
Derudover, vil jeg anbefale andre at blive en del af en organisation eller lave frivilligt arbejde! Det giver mig simpelthen så meget energi, at der er et formål med mit arbejde og at vi kan se, at vores arbejde og projekter skaber positiv forandring.

I Wair kommer vi snart ud med nye produkter, både sneakers og tøj. Så hold gerne øje med os enten på sociale medier @sustainablewair eller besøg vores hjemmeside.

Hvis man søger mere information om modebranchen og problematikkerne, vil jeg anbefale jer alle at høre podcasten ‘Bedre Mode’. Her fortæller Johanne Steenstrup om vores tøj kultur, og hvordan det kan lede til en mere bæredygtig garderobe. I forbindelse med podcasten, har hun udgivet bogen ‘Klæd dig Bedre’, i samarbejde med garderobe forsker Else Skjold.

Hvis man er lidt mere nørdet, kan jeg anbefale ‘Vores tøj – Verdens Ressourcer’ fra Tekstilrevolutionen, som går i dybden med hele tekstilindustriens problematikker. Der er helt sikkert også mange andre spændende bøger og podcasts, men dette er noget, jeg personligt har brugt en del timer på at høre/læse i den seneste tid.

Som det sidste vil jeg bare tilføje: Vi har kun én planet – så pas på den og tænk på dit klimaftryk!

Indlægget Den moderne designer står ved en skillevej blev først udgivet på Designere uden Grænser.

Sydafrikanske rollemodeller

Maria — Fri, 18 Dec 2020 13:07:12 +0000

**“Det arbejde vi laver og den undervisning, vi giver de unge, gør en kæmpe forskel!“**

Det er dygtige og stærke drivkræfter, der står bag vores partnerorganisation i Sydafrika, og vi er taknemmelige for at arbejde sammen med så engagerede mennesker.

To af dem er Kyle Vernon Hendricks og Carin Bosman. De er begge ung-til-yngre undervisere og positive rollemodeller for de unge, som vi arbejder med i Sydafrika.

Kyle er energisk, inspirerende og nem at snakke med, og man forstår med det samme, hvorfor han er så populær som underviser. Han er kun 21 år og født og opvokset i den lille by Grabouw, som ligger i Sydafrikas vestlige provins.

Allerede før han startede som underviser for ”Designers without Borders South Africa”, (DWB SA), ønskede han at hjælpe og gøre en forskel for andre.
For nogle år tilbage startede han derfor ”The Woke Initiative”, med håbet om at øge bevidstheden omkring mental sundhed. Han vil gerne bekæmpe det stigma, der er forbundet med f.eks. at have en depression, noget han selv har oplevet.

Han mener, at det er særligt vigtigt at se på, hvordan mennesker med depression både isolerer sig, men også isoleres af samfundet. Det skyldes blandt andet måden det portrætteres på i offentligheden og medierne i Sydafrika. Og særligt unge kæmper med den stigmatisering.

Kyle har nu altid vidst, at han gerne vil gøre noget for unge og arbejde med civilsamfundsudvikling.
Han har altid drømt om at undervise, eller arbejde med projektudvikling og ledelse. De erfaringer han fik ved at starte ”The Woke Initiative” gav ham selvtillid og endnu mere blod på tanden til at forfølge de drømme. Så da Alfra, med-stifter af DWB SA, spurgte, om han ville starte sin træning som ung-til-yngre underviser for vores partner organisation, sagde han ja.
Siden da, er det gået stærkt, og han har fået en vigtig rolle i organisationen og for arbejdet med de unge.

Det er også hans egne erfaringer og opvækst, der hjælper ham til at forstå de problemer, de unge kæmper med.
Han kender ungdomskulturen i Grabouw, og kan nemt relatere sig til de unge i programmet. Det har også givet ham mulighed for at være med til at udvikle og bestemme retningen for arbejdet med de unge.

”Der er masser af guidelines og teorier, som man kan bruge, hvis man gerne vil arbejde med unge og civilsamfundsudvikling. Men for mig, er det vigtigt at se og forstå, hvad der rent faktisk sker omkring mig, i min dagligdag, i mit lokalsamfund og i Sydafrika.”

I sit arbejde for DWB SA har han oplevet mange unge, som ønsker forandring, men som ikke har de rigtige værktøjer eller den nødvendige støtte til at ændre på deres fremtid. Han vil gerne hjælpe disse unge til at finde deres egen stemme og inspirere dem til at kæmpe selv.

”Vi vil gerne ændre på narrativet om den unge kvinde fra det landlige og isolerede Sydafrika. Der er også forskel på at se og høre om fattigdom og svære livsvilkår, og så rent faktisk leve det liv. De unge skal styrkes og selv have muligheden for at ændre på den historie, der fortælles om dem”.

Kyle håber, at programmet netop skaber en platform og et sted, hvor de lokale unge føler sig forstået og støttet. Og at det giver dem mulighed for og modet til at diskutere vigtige problemer og tabuer.

”Det gør mig helt vildt glad, at jeg kan være med til at påvirke nogle ting, og at jeg får tildelt ansvar i organisationen. Fordi jeg kan se, at det arbejde vi laver og den undervisning vi giver de unge, gør en kæmpe forskel. Og noget af det bedste ved programmet, er at jeg møder andre unge, som også gerne vil være med til at ændre tingene herude til det bedre. Det gør mig motiveret til at fortsætte mit arbejde for DWB SA”.

Carin, er også 21 år og fra Grabouw. Hun begyndte at arbejde for DWB SA i august 2020, men har hurtigt fundet sig til rette i organisationen. Hun havde netop færdiggjort sine studier i Business and Management, da hun hørte om DWB SA.

Tanken om at involvere sig i civilsamfundsarbejde og blive socialarbejder, har altid ligget i hendes baghovede. Så da muligheden for at arbejde som underviser for DWB SA kom op, behøvede hun ikke at tænke to gange.

”Der er så meget uretfærdighed i verden, særligt for de unge, som vokser op i et landligt område som vores. Jeg følte, at der var nogen, der skulle gøre noget ved det. Og jeg ville gerne, at den ’nogen’ blev mig.”

Til at starte med, vidste hun dog ikke, hvordan hun skulle bruge sin virksomhedsuddannelse i organisationen. Men nu kan hun se, at hendes evne til at lede og føre ideer fra tanke til handling, hjælper rigtig meget under undervisningen af de unge.

Det har givet hende selvtillid til at fortsætte og hun er spændt på at blive en del af noget, hvor unge styrkes til selv at skabe forandring. Hun siger, at det føles som om skæbnen har ledt hende på denne uventede rejse, noget hun er meget taknemmelig for.

Hun er derfor kun blevet bekræftet i, at hun gerne vil arbejde med børn og unge, som vokser op under meget hårde vilkår.
Og hun er virkelig inspireret og stolt af, hvor stærke de unge i programmet er.

“De har allesammen forskellige planer og grunde til at deltage i programmet. Men de har til fælles, at de alle sammen har lysten og passionen til at deltage. Samtidig har de vidt forskellige tilgange og personligheder. Nogle vil gerne påvirke andre og blive aktivister og fortalere. Andre skriver digte for at reflektere over deres liv, samfund og følelser.

Når du ser en ung person, der har det hårdt eller kommer fra et ødelagt hjem, så kan du ikke føle andet end empati. Men jeg tror også, at det tit er netop de børn og unge, der har kæmpet mest, som ender med at stråle stærkest. Det smelter mit hjerte, når jeg ser det, og som underviser vil man bare derud og hjælpe, styrke og støtte dem!”

Kyle og Carin er begge ung-til-yngre undervisere for de unge i programmet “Sydafrikanske Forandringsagenter”, som er støttet af CISU (Civilsamfund i Udvikling), og som du kan læse mere om her .

Indlægget Sydafrikanske rollemodeller blev først udgivet på Designere uden Grænser.

Black Friday

Maria — Thu, 26 Nov 2020 10:57:46 +0000

Hvis du googler sætningen ‘Black Friday’ udfylder søgemaskinen den automatisk med det, den antager, at du ønsker at finde: ‘Black Friday Deals’.

Søgemaskinen omdirigerer dig også automatisk til hjemmesiden Amazon, for at vise dig flere ‘gode’ eller lignende tilbud. Dette har fået os til at tænke – hvilken slags forbrugerdrevet verden lever vi i, når algoritmen ikke kun fylder vores tanker med forbrug, men endda omdirigerer os til det største forbrugssymbol, Amazons website? Og lever vi i en verden drevet af forbrug, eller er der håb om, at tiderne ændrer sig?
c
Black Friday, som vi kender det i dag, startede i 1960’erne i USA. Den sidste weekend i november var starten på julesæsonen, og i håbet om en større forbrugsfest, ville detailhandlere starte ud med en dag med ekstreme rabatter. Udtrykket brugte de, for at symbolisere hvordan butikkerne bevæger sig fra ’rød’ til ’sort’. Underskud blev, og bliver til en vis grad i dag, markeret med rød skrift, mens et overskud skrives med sort skrift. Butikkerne gik altså fra ’red ink til black inck’ og derfor kaldte de denne fredag for ’Black Friday’. I årenes løb har denne praksis spredt sig over hele verden og har tilskyndet hyperforbrug gennem ekstreme rabatter. Interessant nok viser en undersøgelse foretaget af Which?, at kun 1 ud af 20 rabatter er ægte, og at priserne har været de samme eller endnu lavere i andre perioder af året.
c
Tegn på hyperforbrug på Black Friday har været, at websider er blevet lagt ned, og at lange køer af mennesker har samlet sig udenfor butikkerne. I enkelte, ekstreme tilfælde, er det endt med vold og død blandt forbrugerne. Det moralske dilemma ved en så ekstrem forbrugskultur og opførsel, er, om der opfyldes et reelt og nødvendigt behov for nedsatte varer. Eller om forbrugeren køber varen, af den ene grund, at den er på tilbud. Dette dilemma er et af de større kritikpunkter i forbindelse med Black Friday.
c
Overforbrug, især i modeindustrien, er et stort problem. Dette er i stor grad drevet frem af Fast Fashion kulturen. Vi bombarderes konstant med reklamer og kampagner for nyt tøj, for at overbevise os om, at det, vi har liggende i skuffen, ikke længere er moderne. Fast Fashion fokuserer på hyppighed og lave produktionsomkostninger. Denne produktionsform koster uundgåeligt på klimakontoen, bl.a. gennem udledningen af CO2. Farvning af tekstiler med giftige kemikalier forurener vores vand, og et materiale som f.eks. bomuld forbruger ekstreme mængder vand under dyrkningen. Samlet set er effekten ødelæggende for den jord vi bor på.
c
Som en følge af Covid19 pandemien, er det meste af Black Friday salget flyttet online, og hermed opstår der nye udfordringer. Varerne sendes nu, i endnu højere grad, til andre dele af verden, hvilket igen koster på CO2 kontoen gennem transporten. Desuden har flere virksomheder valgt at sænke deres priser i hele november måned. Det skyldes, siger de, at efterspørgslen online ellers vil overvælde producenterne, da retningslinjerne for social afstand skal kunne overholdes på produktionsstederne.
Et fair argument set i lyset af pandemien. Men virkeligheden viser desværre ofte et andet billede. For nylig har Vice rapporteret om forholdene på fabrikker i Sri Lanka, ejet af mærker som f.eks. H&M. Hvis fabriksarbejderne udviste symptomer på Covid19, blev de sendt til fabrikkens sygestue. Her blev de behandlet med håndkøbsmedicin og fik derefter besked på at vende tilbage til arbejdet. Fabrikken blev hurtigt et hotspot for Covid19 tilfælde, hvilket bragte både arbejderne og lokalsamfundet i fare.

Sagen med Sri Lanka åbner op for et andet moralsk dilemma: hvem er i sidste ende skyld i de negative konsekvenser af Black Friday? Er det producenterne eller forbrugeren?

Flere producenter vælger at tage ansvar ved ikke at sænke deres priser – eller helt at lukke deres butikker på Black Friday. Forbrugerne kan også selv sende en stærk besked til producenterne, ved ikke at deltage aktivt i salget på Black Friday. Her opfordrer flere civilsamfundsorganisationer også til at boykotte unødvendigt forbrug i form af online aktivisme eller organisering af protester. Dog er et kritikpunkt her, at ansvaret lægges over på forbrugeren, og kan være med til at stigmatisere dem, der ikke har råd til at købe varerne til fuld pris.
Et vigtigt spørgsmål er dog, om de producenter, der deltager i Black Friday, bruger dagen til at komme af med deres overskudslager til en billigere pris. Eller, om de i stedet producerer mere i håbet om en højere fortjeneste. Det er nok desværre sidstnævnte, der ligger tættest på virkeligheden.
Derfor skal både forbrugere og producenter tage et fælles ansvar for at ændre status quo.
c
Heldigvis ser vi en tendens til, at tingene så småt begynder at ændre sig. Og det håber vi også! Forbrugere er mere end nogensinde opmærksomme på deres eget forbrug og de konsekvenser, det har. Sociale bevægelser, som Slow Fashion ogup-cycling og re-use initiativer, er med til at ændre forbrugernes adfærd. Især yngre forbrugere stiller krav til branchen og afviser den nuværende forbrugerkultur.
c
Nu er det tid for den samlede branche til at følge med.

Af Orsolya Albert

Indlægget Black Friday blev først udgivet på Designere uden Grænser.

Unge skaber forandring

kandidesign — Wed, 15 Jul 2020 11:17:53 +0000

Unge frivillige fjerner skrald i deres lokalsamfund

Lurvine, en af deltagerne i vores program for Unge Ledere, tog initiativ til at gøre brug af det, hun havde lært gennem sin deltagelse i projektet “Unge Forandringsagenter”, og startede sit eget projekt i sin sommerferie.
Hun havde længe lagt mærke til, at der lå bunker af affald ude foran forældrenes hus og på vejene mellem dem. Det lille vandløb, som strømmer gennem landområdet, var fyldt med plastikposer og andet skrald. Når temperaturen steg til over 35 grader, begyndte madaffaldet at rådne, og der bredte sig en slem lugt i området.

Lurvine samlede en gruppe børn og unge fra nabolaget og fortalte om, hvordan plastik forurener både natur og vandløb. Der gik ikke lang tid, før en lokal task-force, med store sække over skuldrene, var i gang med at samle affald.

Lurvine tog initiativ til at gøre noget ved et problem, som påvirker ikke kun hende, men også de andre børn og unge. Det er deres hjem, deres natur og deres vand, og der er brug for unge som Lurvine til at passe på det. Hun drømmer om at fortsætte med projektet fremover, og fortæller, at det også er vigtigt, at det ikke kun er børnene og de unge, der ved, at man ikke skal smide skrald i naturen. De voksne skal også være med.

Indlægget Unge skaber forandring blev først udgivet på Designere uden Grænser.

Mød Nina, Sari og Orsolya

Maria — Tue, 27 Oct 2020 19:35:42 +0000

Vores team er vokset med tre nye, fantastiske medlemmer.

De har alle tre forskellige baggrunde og talenter, men deler en passion for at være med til at gøre modebranchen mere bæredygtig. Og så kæmper de for at styrke marginaliserede unge og kvinder i de fattige områder, hvor der er allermest brug for det.

Mød dem

Nina er færdiguddannet modedesigner fra KEA i København.
Mellem 2018-2020 har hun været deltager og ambassadør for Youth Fashion Summit, en del af Global Fashion Agenda initiativer med fokus på SDG 3 OG 5.
Hun har erfaring fra tøjindustrien som teknisk designer og brænder for bæredygtig produktudvikling, som respekterer mennesker og miljøet.

Sari har en baggrund i Multimedie Design og Kommunikation og studerer Webudvikling på KEA.
Hun har en interesse for, hvordan design kan anvendes til at skabe social og miljømæssig forandring, – samt hvordan fortællinger og ideer kan kommunikeres visuelt i det digitale rum.

Orsolya har en akademisk baggrund i Turisme og Global Refugee Studies. Hun har erfaring som teamleder og en stor interesse i at arbejde med mennesker, både indenfor det sociale felt og indenfor servicebranchen.
Som frivillig koordinator brænder hun for at skabe rammer for fællesskaber, som kan bidrage til bæredygtige forandringer indenfor tekstilbranchen.

Indlægget Mød Nina, Sari og Orsolya blev først udgivet på Designere uden Grænser.

Samfund Arkiv - Designere uden Grænser

Hvorfor skal unge stadig kun ses, men ikke høres?

Blogindlæg af

Nina Olsson

Gør vi som voksne og lærere nok for at styrke de unge, som vi så fint kalder for vores ‘fremtid’? Og giver vi dem mulighed for at være og blive selvstændige tænkere?

Har de yngre generationer adgang til de rigtige værktøjer til at håndtere en usikker fremtid? Og vigtigst af alt, er vi gode nok til at engagere unge i at forme deres egen?

Lytter vi virkelig til dem, altså sådan rigtigt lytter?

Youth4Climate – topmøde for unge i Milano

Og hvad sker der i Danmark?

Tipping points, klima rapport og modeuge i København

Blogindlæg af

Nina Olsson & Maria Liv Claudi

Den 29. juli havde vi officielt opbrugt klodens ressourcer for i år. Samtidig ser vi verden over store naturkatastrofer udspille sig for øjnene af os.

Kort, der viser, hvor havet vil have ædt land i 2030 pga klimaforandringer.

Kollaps af golfstrømmen

Om os:

Den moderne designer står ved en skillevej

Den 8. Marts er officielt Kvindernes Internationale Kampdag, og i år er temaet Choose to Challenge.

Så hvad giver bedre mening end at præsentere en sej, dansk kvinde, som netop har valgt at udfordre tekstil- og modebranchen, som vi kender den. Og med det formål at kæmpe for en bedre og mere ansvarlig branche.

Det gør hun blandt andet ved at arbejde fokuseret med at upcycle kasserede tekstiler, for at give dem nyt liv og ny værdi.

Mød Emma Hjortdal, bestyrelsesmedlem hos Designere uden Grænser, og designer hos det danske brand Wair.

Om Emma:

Sydafrikanske rollemodeller

“Det arbejde vi laver og den undervisning, vi giver de unge, gør en kæmpe forskel!“

Black Friday

Hvis du googler sætningen ‘Black Friday’ udfylder søgemaskinen den automatisk med det, den antager, at du ønsker at finde: ‘Black Friday Deals’.

Sagen med Sri Lanka åbner op for et andet moralsk dilemma: hvem er i sidste ende skyld i de negative konsekvenser af Black Friday? Er det producenterne eller forbrugeren?

Unge skaber forandring

Unge frivillige fjerner skrald i deres lokalsamfund

Mød Nina, Sari og Orsolya

Vores team er vokset med tre nye, fantastiske medlemmer.

De har alle tre forskellige baggrunde og talenter, men deler en passion for at være med til at gøre modebranchen mere bæredygtig. Og så kæmper de for at styrke marginaliserede unge og kvinder i de fattige områder, hvor der er allermest brug for det.

Mød dem

Nina Olsson &
Maria Liv Claudi

**Den 8. Marts er officielt Kvindernes Internationale Kampdag, og i år er temaet Choose to Challenge.**

**“Det arbejde vi laver og den undervisning, vi giver de unge, gør en kæmpe forskel!“**