Den 8. Marts er officielt Kvindernes Internationale Kampdag, og i år er temaet Choose to Challenge.

 

Så hvad giver bedre mening end at præsentere en sej, dansk kvinde, som netop har valgt at udfordre tekstil- og modebranchen, som vi kender den. Og med det formål at kæmpe for en bedre og mere ansvarlig branche.

 

Det gør hun blandt andet ved at arbejde fokuseret med at upcycle kasserede tekstiler, for at give dem nyt liv og ny værdi.

 

Mød Emma Hjortdal, bestyrelsesmedlem hos Designere uden Grænser, og designer hos det danske brand Wair.
Om Emma:
  • Emma Hjortdal, 26 år, bor i København NV.
  • Er uddannet fra Kea 2019 i Design og Business – Sustainable Fashion.
  • Er vokset op i henholdsvis Tanzania, Danmark og Uganda.

Det er både sjovt og udfordrende at udvikle produkter ud fra kasserede tekstiler. At vide, hvilket materiale, der skal anvendes til et nyt produkt, synes jeg kun gør processen sjovere. Igennem processen prøver jeg at se, hvilke muligheder, der er, og hvordan man kan genskabe og manipulere tekstilerne, så de får et nyt liv.

Hvad ligger der bag din motivation som DUG bestyrelsesmedlem?


Jeg har tilbragt en del af min barndom og ungdom i Østafrika, hvor min far arbejdede med civilsamfundsudvikling. Jeg har således fået en både personlig indsigt i ulandsforhold og efterfølgende uddannet mig indenfor relevante problematikker relateret til design og udvikling.
Det er grunden til min motivation, og den måde hvorpå jeg kan bidrage med viden og yde en indsats i DUG.
Jeg mødte Maria (stifter af DUG) på min uddannelse, hvor vi blev undervist i foreningsarbejde og socialøkonomiske virksomheder. 

Her fortalte Maria om foreningens arbejde. Det blev hurtigt til et praktikforløb hos DUG, hvor jeg med en medstuderende, Tove Wendt, og en sydafrikansk designer, Ditiro Mashigo, udviklede upcyclede produkter, som kunne produceres gennem vores projektarbejde i Sydafrika.
Herefter blev jeg en del af bestyrelsen og har tilbragt en del tid på et tekstil projekt i Sydafrika, som vi desværre måtte udsætte grundet Covid-19.

Fotograf Anja Poulsen.
Model: Yasmin Loebner.

Med denne tids udfordringer i Sydafrika, har jeg bidraget med en syguide til at lave mundbind for de lokale. Guiden er blevet brugt flittigt af vores partner i Sydafrika. Det har været et vigtigt projekt, da vi har kunnet være med til at beskytte de mest udsatte mennesker i lokalområdet, når de har stået i kø til at få gratis mad.
Du er designer og medejer af Wair. Hvad er jeres vision som brand?

 

Hos Wair har vi fokus på genanvendelse af kasserede tekstiler. Vi har en mission om at komme al tekstilaffald i modebranchen til livs, og derfor er upcycling højt på dagsordenen.
I min rolle som designer udvikler jeg sko, tøj og andre produkter fra kasserede tekstiler.
Vi designer vores produkter ud fra de tekstiler vi har til rådighed og ikke ud fra hvilke produkter, vi ønsker at producere. Processen er derfor lidt omvendt af, hvordan man normalt designer. 

Som medejer har man dog også et stort ansvar for virksomheden, og derfor dykker jeg også ofte ned i andre arbejdsopgaver. 

I Wair har vi også stiftet en forening, som hedder Re:Wair. Vores mål er at undervise unge i genanvendelse og at danne et netværk for andre, der deler vores vision. Her kommer jeg også til at have en del projekter i den nærmeste fremtid, da jeg også har et ønske om at give min viden videre. 

Der skal dog ikke lægges skjul på, at arbejdet som iværksætter er hårdt og udfordrende, især i starten, og derfor har jeg også et deltidsarbejde i Simple Feast. Det er vigtigt for mig at være på en arbejdsplads, som har de samme værdier og holdninger til miljø og bæredygtighed, som jeg selv har, hvorfor jeg også er super glad for at være hos dem.

For at være mere præcis bliver omkring 87% af det samlede tekstilforbrug forbrændt eller kasseret på globalt plan efter brug, og mindre end 1 % af vores tekstiler bliver genanvendt på verdensplan.

Hvorfor har du, som designer, valgt at arbejde med overskudsmaterialer?

 

Under min uddannelse gik det ret hurtigt op for mig, at modeindustrien var en stor miljøbelastning, og at der var store mængder overskudsmaterialer, der blev kasseret og brændt.
For at være mere præcis bliver omkring 87% af det samlede tekstilforbrug forbrændt eller kasseret på globalt plan efter brug, og mindre end 1 % af vores tekstiler bliver genanvendt på verdensplan.

Mange af mine projekter på uddannelsen omhandlede genanvendelse, og jeg fandt det virkelig spændende at arbejde med at tage udgangspunkt i materialet.

I mit bachelorprojekt valgte jeg at arbejde med kasserede tekstiler fra Region Hovedstaden. Her er der et omfang på ca. 1300 tons tekstiler, der går til spilde årligt, hvoraf meget af det ikke fejler noget. Jeg prøvede at udvikle et nyt materiale, men fandt også hurtigt ud af, at materialet er stærkest i sin oprindelige form.
Men her gik det virkelig op for mig, hvor mange tekstiler der bliver kasseret og er tilgængelige.

Hos DUG modtager vi donationer fra danske designere, i form af samples og gamle kollektioner. Herefter sender vi det til Sydafrika, hvor vi sælger det og bruger pengene på projekter og uddannelse. Når vi tager imod kollektionerne og samples, er vi med til at bekæmpe tøjspild. På denne måde får tøjet en længere levetid, og en højere værdi, da det støtter vores projekter for udsatte unge i Sydafrika.
Derudover, har vores partner i Sydafrika også brugt overskudstøjet til at lave masker under Covid19 pandemien, og dermed beskytte det lokale samfund. Det giver da virkelig god mening at bruge de tekstiler vi allerede har til rådighed til sådan et formål!

Men der er virkelig mange forskellige måder at genanvende materialer på. I modebranchen taler vi oftest om recycling, upcycling og downcycling. Recycling omfatter, at tekstilerne bliver genanvendt enten ved upcycling eller downcycling. Ved upcycling udvikles et nyt produkt med den samme eller en højere værdi, end det havde før. Det er denne tilgang, vi gør brug af i Wair. Downcycling betyder det modsatte, at materialet bliver brugt til et produkt, der har mindre værdi – f.eks. til ‘fyld’ i bilsæder.

Hvad betyder arbejdet med eksisterende tekstiler for din kreative proces?

 

Det er både sjovt og udfordrende at udvikle produkter ud fra allerede eksisterende og kasserede tekstiler. At vide, hvilket materiale, der skal anvendes til et nyt produkt, synes jeg kun gør processen sjovere. Igennem processen prøver jeg at se, hvilke muligheder der er – hvordan man kan genskabe og manipulere tekstilerne, så de får et nyt liv.

Vi har senest udviklet to nye sko af tekstiler fra vores samarbejdspartnere ELIS og Europcar – som vi forhåbentlig snart får prototyper på. Men i starten af sådan en proces, er det vigtigt for os at vide, hvilke materialer vi har til rådighed, både mængden og farverne. Vores produkt skal være skalerbart og vi skal også tænke på ‘end of life’. Dvs., hvad gør vi, når forbrugeren ikke kan eller vil bruge produktet længere. Hos Wair har vi f.eks. udviklet skoen, så den nemt kan skilles ad efter brug og delene kan genanvendes.
Da vores sko ikke bliver lavet som i en normal produktion, skal tekstilerne også først testes, for at se om det overhovedet er muligt at bruge dem. Derfor er vi også meget spændte på at modtage vores prototyper (fingers crossed).

I produktionen af vores sko har vi jo ofte rester af tekstiler til overs. Vi prøver hele tiden at finde nye måder at bruge vores eget tekstilaffald til nye produkter, så vi kan undgå spild. Min med-designer, Linda, har for kort tid siden udviklet en taske fra lommerne på et par arbejdsbukser, hvor resten af materialet har været brugt til vores hvide sneakers. Det er altid sjovt at finde frem til, hvad vi kan lave ud af vores restmaterialer fra produktionen.

I øjeblikket sidder jeg og udvikler nogle produkter fra hvide tekstiler, som vi har fået fra vores samarbejdspartner ELIS. Tekstilerne er blandt andet duge, viskestykker, sengetøj og servietter. Jeg har haft nogle dage, hvor jeg simpelthen har set mig blind på de hvide tekstiler, og har været nødt til at farvelægge prototyperne og mine skitser i photoshop, for at se, hvilke muligheder der er. Derudover, har jeg mange krav til designet, da vi jo ikke har lyst til at skulle designe et produkt, der kasseres kort tid efter det er købt. 

Derfor er vores krav til produktet blandt andet, at det skal være et basisprodukt, som ikke går af mode.

Det kan godt virke uoverskueligt som forbruger, hvis man gerne vil tage ansvar og samtidig købe sko og tøj.
Hvad er dine råd som designer, hvis vi skal ud og købe nyt? Hvad skal vi kigge efter hos et brand?

 

Som udgangspunkt siger jeg altid ‘brug det du allerede har i din garderobe’, og dernæst køb genbrug. Hvilket også kan være at bytte tøj indbyrdes med fx. dine venner. Ved at bytte tøj, kan man nemt og gratis, få følelsen af, at man har fået en ny garderobe. 

Men hvis man skal købe nyt tøj, så køb noget af god kvalitet fremfor noget der er billigt. Det er blevet bevist, at vi, som forbrugere, passer bedre på det tøj, vi har betalt mere for. Jeg overvejer ofte selv købet i en uges tid, og hvis jeg stadigvæk tænker på produktet efter en uge, så er det fordi, jeg virkelig gerne vil have det og mangler det. Men oftest så er det ikke tilfældet. 

Som forbruger kan jeg godt forstå, at det er svært at finde frem til, hvilke produkter der er allermest bæredygtige. Der findes økologisk producerede materialer, en masse certificeringer og mange fancy ord, man som forbruger slet ikke forstår betydningen af. Der er mange aspekter af, hvad bæredygtighed egentlig er, som f.eks. relaterer sig til pesticider, vandforbrug og materialets egenskaber. Og så er der den sociale ansvarlighed under produktionen, dvs. hvilke forhold har de mennesker, der producerer tøjet.

Men hvis vi f.eks. kigger på miljø og vandforbrug, så er vandforbruget ved produktionen af én enkelt bomulds t-shirt er ca. 2700 liter vand, hvilket svarer til hvad en gennemsnitlig dansker bruger af vand på 23 dage. Og dette er inklusiv alt vandforbrug, som f.eks ved opvask, toiletskyld, tøjvask, osv. Det er i mine ører helt vildt og noget alle burde vide! Generelt synes jeg, vi skal starte på at gøre hinanden mere opmærksomme på de her problematikker.

Ved økologisk bomuld bliver der brugt større mængder vand ved fremstilling frem for konventionelt bomuld, men samtidig er pesticider og kemikalier med til at skade både fabriksarbejdere, naturen og vores grundvand. 

Certificeringer kan også være misvisende – f.eks. er der mange, der tror, at Oeko-Tex er økologisk. Men Oeko-Tex betyder blot, at der er et begrænset antal kemikalier i tøjet, når du køber produktet. Kemikalierne er altså delvist ‘vasket ud’ for at beskytte dig som forbruger, det er derfor ikke sikkert, at der er tænkt på fabriksarbejderen eller miljøet i processen.

Som designer tænker jeg bæredygtighed ind i alle dele af processen. Jeg går op i, hvordan mine produkter påvirker vores omgivelser og hvordan vi kan formindske vores miljøaftryk. Jeg bruger samme tankegang, når jeg selv køber tøj. Tøjet skal gøre mig glad og være komfortabelt, så det holder længere i min garderobe.
Derudover er man som forbruger også nødt til at kigge på virksomheden.
Der er mange måder, en virksomhed kan arbejde med bæredygtighed på. Jeg kigger ofte på, om de arbejder ud fra cirkulær økonomi, hvor det er tænkt ind, at man skal kunne adskille og genbruge produktet igen efter brug. Det er også en god strategi, hvis de f.eks. producerer efter ‘made to order’, hvor der kun produceres det, kunden bestiller.

Alt i alt er mit bedste råd at købe mindre, men bedre! Her er bedre tøj i, mine øjne, det tøj der vil overleve længst tid i din garderobe. Og her snakker vi flere år, gerne for evigt. Og selvfølgelig også genbrug!

Så hvordan ser fremtiden ud? Burde branchen helt stoppe produktionen af nye materialer?

 

Ja, det er jo et stort og svært spørgsmål. Jeg ville da ønske, at jeg kunne få et smugkig ind i fremtiden og se, at modebranchen klarer sig bedre i forhold til bæredygtighed.

I princippet burde der jo ikke blive produceret nyt, men vi har jo også en forbruger trang, som vi ikke kan komme udenom. Vi skal derfor i stedet blive mere opmærksomme på problemerne både som designere, forretningsindehavere og forbrugere.

Umiddelbart tænker jeg, at der over de næste par år, vil komme mere bæredygtighed på agendaen. 

Modebranchen vil blive tvunget til at tage mere ansvar for produktion og miljøaftryk. Blandt andet pga. den nye lov om, at vi fra januar 2022 skal sortere tekstiler separat i Danmark, hvilket er gældende for hele EU i 2025.

Derudover, tror jeg, at der kommer flere alternative måder at forbruge på gennem f.eks. udlejningskoncepter og byttemarkeder, hvor private forbrugere kan købe og sælge brugt. Jeg tror også på, at der kommer til at opstå nye innovative materialer og produkter, hvorpå der tænkes genanvendelse ind i processen.

Men det er jo ikke til at vide, men jeg håber inderligt, at modeindustrien og fast fashion brands får øjnene mere op for bæredygtighed og det store ansvar, vi står med. Jeg vil i hvert fald blive ved med at kæmpe for at skabe bæredygtige produkter, og være bevidst om det aftryk, vi sætter.

Har du nogle gode råd til os? Eller forslag til litteratur eller podcasts?

 

Vi søger jo altid nye medlemmer i DUG. Det koster kun 150 kroner om året at være medlem og støtte op om de unge i Sydafrika. Jeg synes selv, at det er en vigtig sag og vores projekter gør en stor forskel for de lokale. Du kan læse mere her.
Derudover, vil jeg anbefale andre at blive en del af en organisation eller lave frivilligt arbejde! Det giver mig simpelthen så meget energi, at der er et formål med mit arbejde og at vi kan se, at vores arbejde og projekter skaber positiv forandring.

I Wair kommer vi snart ud med nye produkter, både sneakers og tøj. Så hold gerne øje med os enten på sociale medier @sustainablewair eller besøg vores hjemmeside

Hvis man søger mere information om modebranchen og problematikkerne, vil jeg anbefale jer alle at høre podcasten ‘Bedre Mode’. Her fortæller Johanne Steenstrup om vores tøj kultur, og hvordan det kan lede til en mere bæredygtig garderobe. I forbindelse med podcasten, har hun udgivet bogen ‘Klæd dig Bedre’, i samarbejde med garderobe forsker Else Skjold

Hvis man er lidt mere nørdet, kan jeg anbefale ‘Vores tøj – Verdens Ressourcer fra Tekstilrevolutionen, som går i dybden med hele tekstilindustriens problematikker. Der er helt sikkert også mange andre spændende bøger og podcasts, men dette er noget, jeg personligt har brugt en del timer på at høre/læse i den seneste tid.

Som det sidste vil jeg bare tilføje: Vi har kun én planet – så pas på den og tænk på dit klimaftryk!