Ideen til “Designere uden Grænser” opstod mellem den danske antropolog, Maria Liv Claudi, og hendes mor, strikdesigner Pia Claudi.
I 1991 startede Pia virksomheden “Eva & Claudi” i samarbejde med designer Eva Ingemar. I begyndelsen strikkede de deres kollektioner i hjemmet på en håndstrikkemaskine. I takt med, at deres strikkollektioner blev mere populære, voksede produktionen også. Strikkemaskinen flyttede ud af hjemmet og produktionen ind på et strikkeri i Sunds.
Men flere og større kollektioner betød også, at der opstod et spild fra tøj, der ikke var blevet solgt, når sæsonen endte. Det er muligt for en designvirksomhed at minimere sit tøjspild drastisk, f.eks. ved at lave færre årlige kollektioner. Men det er svært helt at undgå spild, medmindre man går tilbage til eksempelvis at producere tøj på bestilling.
Derfor ønskede Pia og Eva at gøre noget ved det tøj, som de af forskellige årsager ikke havde solgt i løbet af en sæson.
Maria Liv var da netop kommet tilbage fra Sydafrika, og efter mange snakke opstod ideen til projektet ”Mindre tøjspild”.
Her var grundtanken, at tøjspildet skulle samles ind og sælges et sted, hvor det kunne få ny værdi. Alt overskud herfra skulle investeres i projekter, som styrker unge og kvinder i Sydafrika.
Hurtigt meldte flere designere sig til projektet, og de fleste af de nuværende designere har været med siden projektets start.
DUG og de deltagende designeres mål er at bidrage til at rykke industrien i en mere bæredygtig retning. Det endelige mål for branchen må være helt at undgå spild. Men indtil vi når dertil, er DUGs mål at finde en bæredygtig løsning på et eksisterende problem. Samtidig kan DUG være med til at sætte fokus på behovet for mere langvarige og omfattende løsninger i forhold til både produktion og forbrug.
