Fødevareusikkerhed er drevet af flere og komplekse faktorer som klimaforandringer, ulighed, konflikt og nu covid19 lockdowns.

I Grabouw, i Sydafrikas vestlige provins, har pandemien og lockdown yderligere intensiveret fattigdommen og øget fødevareusikkerheden. Det er i et område, hvor der i forvejen var høj arbejdsløshed – og hvor en stor del af indbyggerne er afhængige af sæsonarbejde på de omkringliggende storfarme og fabrikker.

27% af børn under 5 år i Sydafrika er fysisk og mentalt påvirket af kronisk underernæring. Det betyder, at forkert kost og mangel på mad påvirker deres vækst og udvikling. Nogle af hovedårsagerne er fattigdom kombineret med skiftet fra en traditionel, nærings- og fiberrig kost til ultraforarbejdede fødevarer, som har et lavt nærings- og fiberindhold og et højt indhold af sukker, fedt, og salt.

Der er ikke tradition for subsistenslandbrug i Grabouw og Elgin Valley, hvilket ellers kan sikre mad gennem selvforsyning. Det skyldes primært manglende adgang og rettigheder til jord og vand. De er derfor afhængige af den mad, de kan købe i supermarkederne, fordi de har svært ved at dyrke egne afgrøder.
Samtidig har globale klimaforandringer og nu Covid19, resulteret i, at fødevarepriserne er steget voldsomt de seneste år. De billigste fødevarer er de ultraforarbejdede varer med et lavt ernæringsindhold. For mange børn betyder det, at den daglige kost er rig på sukker, fedt og salt – og ofte består af hvidt toastbrød, margarine, billig sodavand og juice.

Det er særligt de sårbare og fattige samfundsgrupper, der rammes af fødevarekrisen. Det er børn af de allerfattigste, gravide, ældre, hjemløse og smittede med HIV eller tuberkulose.