Blogindlæg af

Nina Olsson &
Maria Liv Claudi

Den 29. juli havde vi officielt opbrugt klodens ressourcer for i år. Samtidig ser vi verden over store naturkatastrofer udspille sig for øjnene af os.

 

FN’s klimapanels IPCC Rapport blev i denne uge dyster læsning for os allesammen. Den slår endegyldigt fast, at det er os selv, der skaber de klimaforandringer, som vi oplever. Og den sætter en tyk streg under den direkte sammenhæng mellem verdens CO2-udslip og temperaturstigninger.

Rapporten fokuserer på ændringerne i det fysiske klima, tilpasnings- og reduktionsmuligheder og giver et meget tydeligt billede af, at hvis vi fortsætter i samme bane, vil jorden være 1,5°C varmere om blot 20 år. Det er inden, de fleste af os selv når at stifte familie eller går på pension og en ’code red’ for menneskeheden.

Vi er kommet tæt på det, rapporten kalder ’tipping points’, hvor vi ikke længere kan forudsige de dramatiske konsekvenser af klimaforandringerne. Den vej, vi er på vej nedad, er snart så stejl, at bremserne ikke længere kan tage farten af bilen. Klimaet løber løbsk. Nogle forskere mener, at bremserne vil svigte ved en temperaturstigning på 1,5 °C, andre, at det er ved en 2 °C stigning.  Sandheden er, at vi ikke ved det.

Vi ved imidlertid allerede i dag, at klimaforandringerne vil betyde mere ekstremt vejr, oversvømmelser, tørke og skovbrande. Forskere fra Københavns Universitet peger blandt andet på, at den eksisterende tørke i Sydamerika langsomt er ved at udtørre Amazonas – i klimadebatten ofte kaldt verdens lunge.
Mens træerne i Amazonas får sværere ved at trække vejret, ved vi, at vandstanden i verdenshavene stiger. Ved hjælp af data fra IPCC rapporten, har NASA udviklet et værktøj, som kan forudse, hvor meget klimaforandringerne vil få havene til at stige med den nuværende globale klimaindsats. Den amerikanske NGO, Climate Central, som blandt andet er støttet af NASA, har udarbejdet et interaktivt kort, som viser, at om bare 9 år (2030) vil store dele af London og Amsterdam være oversvømmede. Også dele af København vil blive sat under vand. Det er også farvel til Rømø og Ribe.

Kort, der viser, hvor havet vil have ædt land i 2030 pga klimaforandringer.

Kortene viser henholdsvis København, sønderjylland, Amsterdam, Haag, Rotterdam og London

Kollaps af golfstrømmen

 

Vi ved også allerede nu, at klimaforandringerne betyder svagere havstrømme. I sidste ende kan det ifølge Steffen Olsen, Oceanograf ved DMI føre til et kollaps af golfstrømmen (sciencereport.dk).
Et kollaps der vil ændre hele havets natur og som ifølge Katherine Richardson, leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet vil medføre, at havet vil optage stadig mindre CO2. Altså mere brændstof og fart på den bil, der allerede kører alt for stærkt.
Alligevel mener klimaminister Dan Jørgensen (S), ikke, at Danmark skal øge sine ambitioner på klimaområdet. Det baserer han på den klimalov, som Danmark har vedtaget, hvor vi har bundet os til at reducere drivhusgasudslippet med 70 procent i 2030.
Samtidig peger han på, at et flertal i Folketinget har vedtaget stop for olieudvinding i Danmark, og at der er indgået en aftale om etablering af verdens første energiø.

En holdning der kritiseres af både Klimarådet og 14 danske NGOer. De mener ganske enkelt, at Danmark, baseret på nuværende initiativer, ikke vil kunne nå at reducere drivhusgasudslippet med 70 procent i 2030 – hvor oversvømmelserne ifølge Climate Central rammer blandt andet København, Ribe, Rømø, London, Amsterdam og Rotterdam.

Klimaministeren tilføjer, at Danmarks indflydelse på klimaforandringerne alligevel vil være forsvindende lille.
Han udtaler i Altinget:

”Selv hvis Danmark lukkede helt ned, ville det formentlig ikke kunne mærkes på klimaet globalt”

Det er en voldsom ansvarsfrasigelse at sige, at vores handlinger ikke har nogen betydning, blot fordi vi er et lille land med få indbyggere. For vi må formode, at hans konklusion er baseret på Danmarks størrelse og indbyggertal. Ifølge WWF er danskerne storforbrugere af mad, tøj, elektronik, benzin og andre forbrugsgoder, hvilket placerer os på en fjerdeplads over verdens mest storforbrugende lande. Hvis alle forbrugere var som danske forbrugere, skulle vi bruge 4 jordkloder for at kunne producere ressourcer nok.

Som dansk NGO, der arbejder med genanvendelse af den enorme overproduktion af tøj, har vi et godt råd til klimaminister Dan Jørgensen. Læg turen forbi den danske modeuge i København. Det vil give et godt indblik i, hvordan højt forbrug og modetendenser er med til at holde danskerne på en pæn placering i verdens top-ti over storforbrugende nationer.

Miljømærkning Danmark skriver, at, tøj og tekstiler udgør den fjerdestørste miljøbelastning i Europa (de tre øverste på listen er bolig, transport og fødevarer.) Produktionen af tøj, kræver et stort forbrug af energi, vand, kemikalier og sprøjtemidler.
 
F.eks. bruger vi 1.400 liter vand til at producere én enkelt T-shirt. Og ved produktion af ét kilo tekstil, bliver der udledt omkring 15 kg CO2.
 
Samtidig bliver 677 tons nyt tøj smidt ud hvert år i Danmark alene!
Organisationen for modeugen har implementeret en bæredygtighedshandlingsplan for 2020-2022, designet til at styrke begivenhedens bæredygtighedsprofil og få industrien til at fremskynde sin indsats. Blandt andet ved at promovere og fremvise flere bæredygtige brands. Hatten af for det, men hvis vi kigger på IPCC rapporten, så går det for langsomt på alle områder, også indenfor modebranchen.

 

Vi erkender, at omstillingen kan være både svær og kringlet. At producenterne i stor udstrækning blot producerer det, som forbrugerne efterspørger. Men FNs miljørapport viser, at tiden er løbet fra undskyldningerne. Det er nu. Både for producenter og for forbrugere.

Om os:

En vigtig del af vores arbejde som frivillig forening er at finde en brugbar anvendelse på overskudstøj. Det gør vi gennem samarbejde med danske designere, som donerer deres overskudstøj til foreningen. Vi sælger tøjet videre i Cape Town (transport per skib, som er det mest CO2 skånsomme), for at rejse midler til udsatte unge i Sydafrika. På den måde kan vi, sammen med modevirksomheder, skabe et system, hvor tøjet ikke er “spild”, men får fornyet formål, livstid og værdier, der styrker udsatte mennesker. Vi er stolte af vores initiativ og af de designere, der har valgt at gøre noget i samarbejde med os.

Samtidig ved vi, at vi skal finde og designe nye løsninger, der fremmer ansvarligt forbrug og produktion og stopper tøjspild.