Skip to main content
Samfund

Hvorfor skal unge stadig kun ses, men ikke høres?

Blogindlæg af

Nina Olsson

Gør vi som voksne og lærere nok for at styrke de unge, som vi så fint kalder for vores ‘fremtid’? Og giver vi dem mulighed for at være og blive selvstændige tænkere?

Har de yngre generationer adgang til de rigtige værktøjer til at håndtere en usikker fremtid? Og vigtigst af alt, er vi gode nok til at engagere unge i at forme deres egen?

Lytter vi virkelig til dem, altså sådan rigtigt lytter?

 

Det er nogle spørgsmål, vi stiller os selv hver dag hos Designere Uden Grænser Danmark, fordi vi gerne vil gøre mere for de unge og for vores planet.

Unicef Danmark og analyseinstituttet Kantar Gallup lavede i november sidste år en undersøgelse blandt danske elever i klasse 6-10. Undersøgelsen handlede om unges kendskab til klima og corona og udkom i forbindelse med Børnenes Dag d. 20. november. På denne dag fejrer FNs børneorganisation hvert år Børnekonventionen, der blev vedtaget i 1989. I Børnekonventionen fremhæves en af de vigtigste rettigheder som børns ret til at udtrykke deres mening og respekteres herfor. En ret som mange børn og unge mener, at der skal være mere fokus på i fremtiden, hvis vi skal have noget håb om at vinde klimakampen. Det er trods alt de unge, der kommer til at arve klimakrisen, og derfor skal de høres.

”"Vi taler altid om, at børnene er vores fremtid, men de er jo også vores nutid. Så hvis ikke vi sammen lytter til, hvad de siger nu, involverer dem og gør alvor af det, så sætter vi også deres fremtid på spil," siger Karen Hækkerup, der er generalsekretær i Unicef Danmark.

Og som de unge fremhævede, så kan vi jo, når vi virkelig vil! Noget, som kampen mod corona var en indikation på. Vi kan hver især og i fællesskab ændre vores adfærd, når det er nødvendigt. Og det giver midt i frustrationen et lille håb for klimakampen.

Youth4Climate – topmøde for unge i Milano

Den 28.-30. september i år blev det første “Youth4Climate” ungdomsmøde afholdt i Milano som en optakt til FN’s klimatopmøde, COP26. COP26, som finder sted i Glasgow fra den 31. oktober til 12. november, er uden tvivl et af de vigtigste klimatopmøder nogensinde, når vi ser på de massive udfordringer, som verden står overfor.
Til mødet var 400 unge klima ledere fra hele verden inviteret for at brainstorme løsninger inden for fire centrale temaområder; Youth Driving Ambition; Sustainable Recovery; Non-State Actors’ Engagement og Climate-Conscious Society.

Foto af: Democracy Now.

De unge åbnede konferencen med et opråb til verdens ledere om at arbejde hårdere for at sikre en meningsfuld deltagelse af unge i fremtidige klimaforhandlinger. Det vil give unge repræsentanter fra hele verden chancen for at udtrykke deres erfaringer og ideer og få en reel indflydelse på den internationale klimapolitik. Nogle af de ledende unge miljøaktivister og talere som ugandaner Vanessa Nakate, 24,  og svenske Greta Thunberg, 19, reflekterede over, hvordan vi kan arbejde for og sammen i kampen mod klimakrisen. Men de lagde også begge vægt på den globale uretfærdighed, som klimakrisen taler ind i og og er med til at forværre. ​​Det er de lande, hvor folk i forvejen har meget lidt, og som bor i lande med lav CO2 udledning, som rammes hårdest af klimaforandringerne. 
For eksempel er Uganda, hvor Vanessa Nakate bor, hårdt ramt. Voldsom tørke drevet af klimaforandringer har ført til flere års fejlslagen høst i et land, hvor mange lever af at dyrke jorden og holde kvæg. Det har betydet mangel på mad, sult og voksende fattigdom  Og det selvom Uganda kun har udledt en forsvindende lille del af de drivhusgasser, der reelt fører til klimaforandringerne. 

Statistisk set er befolkningerne, der lever på det afrikanske kontinent, kun ansvarlig for 4% af den globale emission. Alligevel mister mange livet, mens flere mister deres levebrød pga. voldsomme og altødelæggende klimaforandringer. 

Faktum er også, at den globale CO2 udledning, ifølge FN, står til at stige med 16% inden 2030. En skræmmende udvikling, når vi egentlig er nødt til at halvere udledningen for at stoppe den globale opvarmning ved 1.5℃. Kommer den globale opvarmning op over de 1.5℃ vil ekstremt vejr blive mere almindeligt og føre til uoprettelige skader på vores økosystem og gøre store dele af vores planet ubeboelige.

Greta Thunberg var ikke bange for at kalde verdens ledere ud i sin tale:

”“Build back better. Blah, blah, blah. Green economy. Blah blah blah. Net zero by 2050. Blah, blah, blah. This is all we hear from our so-called leaders. Words that sound great but so far have not led to action. Our hopes and ambitions drown in their empty promises.”

Foto af Emanuele Cremaschi/Getty Images

For Thunberg og de andre unge, som deltog i Youth4Climate, er løfterne fra verdens ledere hule ord. Og ifølge Thunberg vil det kommende internationale klimatopmøde COP26 næppe føre til store forandringer. De har derfor også svært ved at se, hvordan de forslag, de var blevet bedt om at formulere til Youth4Climate ungdomsmødet reelt får nogen betydning:

”“They invite cherry-picked young people to meetings like this to pretend that they listen to us. But they clearly don’t listen to us. Our emissions are still rising. The science doesn’t lie.”

Ugandaner Rose Kobusinge, som har en kandidatgrad i miljøforandringer og ledelse fra University of Oxford, understreger, at COP26 mødet i Glasgow skal resultere i konkrete handlinger. Ellers kan vi ikke længere tro på, at kampen mod klimaforandringer på nogen måde er reel. Hun synes også, at de unge ledere skal inviteres som deltagere til topmødet – ikke bare for at sende en besked eller forslag:

”“Let it not stop from negotiations in Glasgow. If it stops, then I guess COP won’t be necessary any more because what is it? Just coming and discussing and go back to your countries?”

Og hvad sker der i Danmark?

Den samme tendens ser vi i Danmark. Hvor er de unge stemmer i de debatter, der virkelig gælder? 

Den 24. august inviterede Mette Frederiksen og Danmarks regering 500 mennesker til en konference, som handlede om, hvordan Danmark skal udvikles i fremtiden. 

Mette Frederiksen nævnte tre vigtige udfordringer for Danmark, som er: mangel på arbejdskraft, klimaet og tilliden til velfærdssamfundet. Hun fremhævede også, at der er 45.000 unge i alderen 15-24 år som hverken har en uddannelse eller et arbejde efter folkeskolen. Og at der skal gøres noget for at inddrage unge i deres samfund.

Alma Tynell, forkvinde for de Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og repræsentant for Danmarks 80.000 gymnasieelever, var en af de inviterede. På twitter kritiserede hun mødet for at glemme de unge, selvom det er deres fremtid, det handler om:

”»Jeg var inviteret til konference om Danmarks fremtid, hvor der nærmest ingen unge var til stede om fremtidens Danmark. Det kan jeg ikke forstå, når det netop er os, der udgør Danmarks fremtid,«

Det er bekymrende, at der globalt og i Danmark er fokus på de fine ord, frem for handling og reel forandring. Og at unge inviteres som kransekagefigurer til topmøder. Unge skal ikke kun inviteres og “inddrages”, de skal være med til at bestemme vejen frem. Ikke bruges til at greenwashe debatten om den grønne omstilling.
Heldigvis ser det ud til, at flere og flere unge gennem netværk og ungdomsfællesskaber netop tager sagen i egen hånd, og fortsætter med at tale højt.

Så tak til jer!

Foto credits – header og blogpost billede: Photo: Nicolò Campo/LightRocket via Getty Image